Hvorfor kanttråden forsvinder
I mange år var kanttråden den eneste måde at holde en robotplæneklipper inde på plænen. Tråden sender et signal, og klipperen vender om, når den mærker det. Det virker godt, men tråden skal lægges, og den skal flyttes, hvis haven ændrer sig.
Nu findes klippere, der klarer det selv. De kender haven på en anden måde: ved at måle sin position med satellitter, ved at se omgivelserne med en laser eller ved at bruge kameraer. De tre metoder hedder RTK, LiDAR og VSLAM. Navnene er svære, men princippet er enkelt.
RTK: satellit med en fast hjælper
GPS og lignende systemer kan fortælle, hvor du er, men kun med en usikkerhed på nogle meter. Det er for dårligt til en plæne. RTK løser det ved at bruge en ekstra antenne, der står fast i haven. Antennen kender sin egen nøjagtige placering og sender en rettelse til klipperen. Med den kan klipperen bestemme sin position ned til få centimeter.
Metoden virker bedst, hvor både antennen og klipperen kan se en bred del af himlen. På en åben plæne er den fremragende. Står der høje træer, et højt hus eller en mur tæt ved, kan signalet blive svagere. Så kan klipperen miste positionen eller køre mindre præcist.
Antennen skal derfor placeres med omtanke. En plads højt på en væg giver ofte et bedre signal end en pløk i jorden. Til nogle mærker findes der et vægbeslag til netop formålet. Roborock har et sådant beslag til RTK-antennen.
Gardena SILENO free angiver, at den finder vej med satellit alene, uden kabler, antenner eller beacons. Det viser, at teknikken udvikler sig, og at nogle modeller kan klare sig uden en ekstra antenne i haven.
Når du placerer antennen, så sigt efter et sted, hvor du kan se mest muligt af himlen, og hvor ingen taglinjer eller træer står i vejen. Små ændringer kan gøre en stor forskel.
LiDAR: laseren tegner kortet
LiDAR står for Light Detection And Ranging. Klipperen har en roterende eller fast laser, der sender lysimpulser ud og måler, hvor lang tid de er om at komme tilbage. Det giver afstanden til alt omkring klipperen: hegn, træer, huse, bede og kanter. Af disse målinger bygger den et tredimensionelt kort over haven.
Fordelen er, at LiDAR ikke bruger satellitter. Den virker lige godt under træer, tæt på et hus og i en lukket baggård. Den kan også arbejde i mørke, fordi den sender sit eget lys. Du behøver ikke en antenne i haven. Mowtechs DCK Terrania E 500 bruger for eksempel LiDAR og kortlægger plænen uden kanttråd og uden antenne, ifølge producenten.
Ulempen er, at laseren kan have sværere ved kraftig regn, tæt tåge eller en snavset linse. Og i en stor, åben have uden faste punkter kan det være sværere for den at finde sin position. Her hjælper en kombination med kamera.
Kamera og VSLAM: klipperen ser
VSLAM betyder visuel samtidig lokalisering og kortlægning. Klipperen bruger et eller flere kameraer til at genkende steder i haven, fra hjørner til træer og hegn. Samtidig bygger den et kort. Metoden kræver ikke satellit og ikke en laser.
Kameraet har en anden fordel: det kan genkende, hvad det ser. Med kunstig intelligens kan det skelne mellem græs, en bold, en havestol og et dyr. Klipperen kan så køre uden om. Sunseeker V3 Vision har for eksempel to kameraer, der ser forhindringer, og kameraet har sin egen vinduesvisker. Worx Vision-serien bruger også kamera og AI.
Svaget er lys. Kameraer ser dårligere i mørke, i modlys og i skarp skygge. Er linsen snavset eller våd, mister de også kvalitet. Derfor kombineres kamera ofte med noget andet.
Regn, mørke og sne
Vejret påvirker de tre teknikker forskelligt. Satellitsignalet er ikke meget påvirket af regn, men tykt løv kan dæmpe det. Laseren virker i mørke, men kan blive forstyrret af kraftig regn eller tåge. Kameraet har sværest ved mørke og modlys, og det kan blive tåget af dug.
De fleste klippere har alligevel en regnsensor, som sender dem hjem. Det betyder, at dårligt vejr sjældent er et problem for navigationen. Det gælder kun, hvis klipperen er sat til at køre i regnvejr. Om vinteren skal den under alle omstændigheder ind.
Kombinationer: det er der, det bliver godt
Mange nye klippere bruger mere end én teknik. Roborock RockNeo Q105 og Q110 kombinerer RTK med kamera. Segway Navimow X315E har RTK-antenne plus kamera, så den holder kursen, hvor satellitsignalet er svagt. Sunseeker S4 bruger laser og kamera sammen. Nexlawn VIDAR bruger LiDAR og stereokamera.
Idéen er enkel. Satellitten fortæller, hvor den er, når der er frit udsyn. Laseren og kameraet fylder hullerne, når signalet svinger, og ser forhindringerne. Resultatet er en klipper, der klarer flere slags haver.
Hvad passer til din have?
Har du en åben plæne med få træer, er RTK eller satellit et godt valg. Du slipper for tråden, og positionen er præcis. Står der tætte træer eller høje bygninger omkring, så vælg en klipper med LiDAR eller kamera, eller en kombination.
Har du mange smalle passager, bede og forhindringer, er kamera eller laser en fordel, fordi klipperen ser, hvad der er foran den. Er haven mørk, og vil du have klipperen til at køre sidst på dagen, er laser bedre end kamera.
Har du brug for en klipper til en hård, skrånende grund, så læs også guiden om firhjulstræk. Og vil du sammenligne med de traditionelle klippere med tråd, så se guiden om kanttråd og GPS.
Hvad appen kan, og hvordan klipperen kobles til telefonen, står i guiden om app og smarthome.
Børn, dyr og ting på plænen
Kameraet og laseren gør det muligt at stoppe før en forhindring. Det er en klar fordel i en have med børn og dyr. En klipper med kamera kan genkende en bold, en sko eller en hund og køre uden om. En klipper med laser ser, at der står noget foran, selv om den ikke ved, hvad det er.
Men ingen teknik er hundrede procent. Små dyr i græsset, som et pindsvin, kan være svære at se. Derfor gælder reglen om at køre om dagen og kigge plænen igennem først. Det står der mere om i sikkerhedsguiden.
Opsætning: kort i stedet for tråd
Uden tråd er opsætningen et spørgsmål om at lave et kort. Nogle klippere kører du manuelt rundt langs kanten med en fjernbetjening i appen. Andre kører selv en tur og tegner kortet. Bagefter justerer du i appen: du markerer forbudte områder, flytter kanten og laver zoner.
Det er hurtigere end at lægge tråd, men det kræver, at kortet er rigtigt. Brug tid på at kontrollere kanten og de farlige steder. Mere om opsætning står i installationsguiden.
Når haven ændrer sig, retter du kortet. Et nyt bed er et par tryk i appen i stedet for en dag med spade.
Vedligehold og fejl
Sensorer skal holdes rene. Tør laser og kamera af med en blød klud, når du rengør klipperen. Hold antennen fri for græs og grene. Og opdatér softwaren, når appen tilbyder det, fordi producenterne forbedrer navigationen løbende.
Mister klipperen positionen, eller kører den forkert, kan du læse mere i guiden om hjemkørsel.
Det skal du spørge om, før du vælger
Hvilken teknik bruger klipperen, og er der tilbehør, som skal sættes op? Hvor godt klarer den træer og høje hække? Har den kamera, så den kan se legetøj og dyr? Kan den klippe i mørke, og vil du have det? Er der app til at justere kort og zoner? Og hvad sker der, hvis den mister positionen?
Når du har svar, kan du vælge en model, der passer til netop din have. Forskellen på teknikkerne er mindre vigtig end forskellen på haver. En enkel have kan klares af næsten alt. En kompliceret have med træer, bede og skråninger har brug for den bedste kombination. Alle klipperne uden kanttråd står samlet blandt robotplæneklippere efter havens størrelse.
Se teknikkerne i rigtige klippere i guiden om Segway Navimow og guiden om Mowtech Terrania og VIDAR.
