Hvorfor små klip giver den pæneste plæne
En robotplæneklipper klipper ikke en gang om ugen, men næsten hver dag. Hver gang tager den kun toppen af græsstråene. De små stykker falder ned mellem stråene, rådner og bliver til gødning. Det kaldes mulching, og det er en af grundene til, at robotklippede plæner ofte er tætte og grønne.
Tommelfingerreglen i plænepleje er, at du aldrig bør fjerne mere end en tredjedel af stråets højde ad gangen. Klipper du mere, får planten et stød, og græsset bliver gult i kanterne. En robot overholder reglen helt af sig selv, så længe du ikke sætter højden for lavt. Det er derfor, klippehøjden er den vigtigste indstilling.
Er du i tvivl om, hvad en robot kan i forhold til en almindelig maskine, kan du læse sammenligningen af robot og almindelig klipper.
Sådan vælger du klippehøjde
De fleste klippere har et justerbart interval. Som eksempel kan Roborock RockNeo Q110 indstilles mellem 20 og 60 millimeter. Kig i manualen til din model, og find mellemværdien. Mange starter omkring midten og justerer derfra.
Et højere græs giver mere skygge til jorden, mindre ukrudt og en plæne, der tåler tørke bedre. Et lavere græs ser mere velplejet ud, men er mere sårbart. Til en almindelig plæne i en villahave er en moderat højde et godt udgangspunkt.
Skal du sænke højden, så gør det i små trin, for eksempel et par millimeter ad gangen med nogle dages mellemrum. Hopper du fra høj til lav på én gang, klipper robotten mere, end plænen kan tåle. Det samme gælder, når du vender tilbage efter en ferie, hvor græsset er vokset højt. Sæt først højden op, lad klipperen køre, og sænk den derefter igen over en uge eller to.
Nogle klippere kan have forskellig klippehøjde i forskellige zoner. DCK Terrania E 500 kan for eksempel have op til otte zoner med hver sin højde. Det er en fordel, hvis du vil have en lav, pæn forplæne og en højere plæne bag huset, hvor børnene leger.
Hvor mange timer skal den køre?
Mange ser på arealet og undrer sig over tallet. En klipper, der er beregnet til 800 kvadratmeter, har brug for en vis driftstid for at nå rundt. Producenten angiver et areal under forudsætning af, at plænen er forholdsvis åben, og at klipperen får lov at køre mange timer. Har du mange bede, træer og smalle passager, tager det længere.
Start med at lade den køre i flere timer om dagen, og se, hvordan plænen klarer sig. Er græsset pænt klippet allerede efter et par uger, kan du skære ned. Mærker du, at klipperen ikke når hele plænen, så giv den flere timer. Det er bedre at dele tiden i to perioder, formiddag og eftermiddag, end at køre i ét langt stræk.
Mange begynder for stramt. En plæne tåler fint, at robotten holder fri nogle dage om ugen, og så sparer du slid på knive og hjul. Især i tørre perioder gør en pause godt. Det samme gælder nyt græs. Lad såede områder blive etableret i fred, før klipperen får lov at køre der.
Et eksempel på en tidsplan
Det er nemmere at forstå, når du ser et eksempel. Antag en plæne på omkring 600 kvadratmeter med nogle bede og et par træer. Du kan lade klipperen køre fra ni til tolv om formiddagen og igen fra tre til seks om eftermiddagen. Det giver seks timer, og den har en pause midt på dagen, hvor haven bruges. Weekenden kan du helt eller delvist holde fri.
Efter to uger ser du på resultatet. Er plænen ensartet og tæt, kan du skære en time af hver periode. Er der steder, den ikke når, skal du måske lægge en time til eller se på, om noget hindrer den. Prøv dig frem. Det er en indstilling, der ikke koster noget, og du kan ændre den fra telefonen.
Tidspunkt: dag, ikke nat
Selv om en robot kan køre i mørke, er det en dårlig idé. Pindsvin, frøer og andre små dyr er mest aktive om natten, og undersøgelser har vist, at robotklippere har svært ved at registrere dem. Det er behandlet i sikkerhedsguiden. Sæt tidsplanen, så klipperen kører om dagen.
Tænk også på dig selv og dine naboer. Er du på terrassen i weekenden, kan det være rart at holde klipperen inde. Mange sætter tidsplanen, så klipperen holder fri om morgenen, når nogen sover, og igen sidst på aftenen. Hvor larmende den er, afhænger af modellen, og det står i guiden om støj.
Har du børn, der leger på plænen, eller hund, der løber rundt, kan du planlægge klippetiderne omkring dem. Det er enkelt: stop klipperen i de timer, hvor haven bruges mest.
Efter årstiden
Græsset gror ikke lige hurtigt hele året. I foråret og forsommeren vokser det kraftigt, og klipperen skal have mere tid. I højsommeren og i tørre perioder gror det langsomt, og du kan sænke antallet af timer og hæve højden en smule. I efteråret aftager væksten igen.
Når bladene falder, har klipperen en ekstra opgave: den skal ikke drukne i løv. Fej eller blæs de værste bunker væk. Nogle klippere kan klare lidt løv, men mange mindre blade bliver ligesom græsafklip. For meget løv kan sætte sig fast i skiven og få motoren til at arbejde hårdt.
Hen mod vinter holder du pause. Klip plænen en sidste gang, og gør klipperen klar til opbevaring. Hvordan det foregår, står i vedligeholdelsesguiden.
Forår og nyt græs
Efter vinteren kan plænen være høj, filtet eller tyndet ud. Start forsigtigt. Klip først med en høj indstilling, så klipperen ikke tager for meget. Fjern grene og sten, og rens skjoldet, før du sætter den i gang. Er der kommet mos, kan du rive det op, men gør det, før klipperen kører, så tråden ikke bliver rørt.
Har du sået nyt græs, skal det have lov at blive ordentligt etableret. Hold klipperen ude fra området i de første uger, og start først, når strået har fået fat. Med en kanttråd kan du lægge tråden uden om området. Uden tråd tegner du et forbudt område i appen.
Vil du have noget nyttigt at vide om, hvordan græsset påvirkes af regn og tørke, så er der også noget i guiden om regn og sikkerhed.
Vejr, regnsensor og vådt græs
Har klipperen en regnsensor, sender den sig selv hjem, når det regner. Det er smart, fordi vådt græs klumper under skjoldet og klippes dårligt. På en skråning glider hjulene også lettere. Lad sensoren være tændt, og lad klipperen vente et stykke tid efter regn, før den kører igen.
I perioder med meget regn kan plænen vokse hurtigt og stå højt, når klipperen endelig må køre. Så hjælper det at sætte højden op midlertidigt. Efter nogle tørre dage kan du sænke den igen.
Når plænen ikke bliver pæn
Ser plænen alligevel ujævn ud, er der ofte en enkel forklaring. Er kanterne gule, kan der være for lav klippehøjde eller sløve knive. Er der striber af højere græs, er klipperen ikke nået rundt, eller kanttråden ligger så langt fra kanten, at en stribe aldrig bliver klippet. Er der pletter, hvor græsset er tyndt, kan det være, at klipperen kører den samme vej hver gang og slider jorden. I så fald hjælper det at sætte kørselsmønsteret til tilfældigt, hvis din model har den indstilling.
Vil du have en kant helt ud til muren eller hegnet, kan du læse om det i guiden om kanter. Og skal du have den store, åbne plæne klippet af en klipper, der kan klare arealet, så se guiden om størrelse og hældning.
Små rutiner, der gør en forskel
Hver uge: kig på plænen, og se om der er steder, klipperen ikke når. Hver anden til fjerde uge: rens skjold og hjul. Hver sæson: skift knive. Og husk at gå plænen igennem efter storm, så grene og andre ting ikke ligger i vejen. Det tager ti minutter og sparer dig for mange fejl. Selve klipperne, som tidsplanen skal passe til, står under robotplæneklippere til små og store haver.
De første dage med en ny klipper er beskrevet dag for dag i guiden til den første uge.
Hvorfor højden betyder noget for plænen, står i guiden om mos i plænen og guiden om græsklip som gødning. Hvis du vil skåne dyrelivet, så læs guiden om robotplæneklippere og pindsvin.
